Ankerstjerne - 1000 ar (ft. Rasmus Seebach)

[Vers 1: Ankerstjerne]
For pr?cis et ar siden, sad vi alle sammen samlet om det samme bord,
De samme samtaler startede med de samme ord.
Det er l?nge siden, godt at se dig, har du haft det godt?
Og hvad med karrieren, sig mig er der penge nok?
Vi kan det uden ad, og lytter til de samme toner,
Prover at undga at starte alle de samme diskussioner.
Det er egentlig fjollet vi' skal spille alle de roller,
Men sadan er det altid og der er noget vi lige skal komme igennem,
Men det blir' morkt og lygtep?le t?ndes over gaden,
Efter et par glas der far vi endelig brudt overfladen.
Ingen vil sige det forst, men selvom alle k?mper
Er det sv?rt at ignorere vores flok er blevet mindre.
Der er tomme stole om bordet, stemmer der mangler,
En parfumeret duft der plejer at blande sig med de andre,
Aret der er gaet satte tydelige spor,
Og det kan ses nar vi er samlet om et bord.

[Omkv?d: Rasmus Seebach]
Og jeg vil elske dig om 1000 ar, 1000 ar.
Og intet ender selv om tiden gar, tiden den gar,
Ja jeg vil elske dig om 1000 ar, 1000 ar.
Du er v?k fra mig, men stadig t?t pa mig.

[Vers 2: Ankerstjerne]
Der er gaet et helt ar siden du sad her sammen med os, sv?rt at tro pa,
Dit navn star jo stadig her i min telefonbog,
Som om jeg bare kunne trykke pa knappen nu og ringe op,
Dengang jeg havde chancen ved jeg godt jeg aldrig ringede nok,
Sa jeg t?nkte at jeg ku' skrive et brev i nat, som kun var dit.
Fort?lle dig om hvordan det er gaet, bade godt og skidt.
Kan starte med at sige, at dagen du tog afsked var smuk,
Og fuld af blomster og venner omkring dit gravsted,
Og morfar er st?rk, vi ser ham knap f?lde en tare
Selvom han pa mange mader ma ha' haft det l?ngste ar.
Camilla og min moster de har v?ret ude af den,
Jeg tror det gar lidt bedre nu, selvom de er udmattede.
Peter han forlod min mor, selvom det er hvad der sker
Sa tacklede han det skidt og han bliver nok aldrig velkommen her,
Mette er her stadig, hende og jeg vi passer pa min mor
Og igen i nat der er vi alle samlet om et bord.

[Omkv?d: Rasmus Seebach]
Og jeg vil elske dig om 1000 ar, 1000 ar.
Og intet ender selv om tiden gar, tiden den gar,
Ja jeg vil elske dig om 1000 ar, 1000 ar.
Du er v?k fra mig, men stadig t?t pa mig.

[Vers 3: Ankerstjerne]
Sidste gang at var samlet sadan her, det var i kirken da vi sagde farvel,
Og nu hvor lysene t?ndes og dagen gar pa h?ld,
Byen s?tter farten ned og roen s?nker sig,
Sa er det tydeligt at der er nogle ting der aldrig ?ndrer sig.
Pa nogle mader er det som om der ingen tid er gaet,
Kvinder i min familie piver stadig aldrig over noget,
Og selvom verden hviler tungt pa deres skulderblade
Sludrer de om vind og vejr, bladrer lidt i ugeblade,
S?tter hinanden forst og deres liv pa standby,
Og noget siger mig det er noget de har l?rt af dig.
Aret der er gaet satte tydelige spor,
Men du skal vide vi stadig samles om et bord

[Omkv?d: Rasmus Seebach]
Og jeg vil elske dig om 1000 ar, 1000 ar.
Og intet ender selv om tiden gar, tiden den gar,
Ja jeg vil elske dig om 1000 ar, 1000 ar.
Du er v?k fra mig, men stadig t?t pa mig.